Dixie

Mosehøjs Bufri Dixie

En hvalp efter Bjergvejen`s Buster og Frida

 

Lidt om Dixie:
 
Dixie er en positiv og glad hund, som elsker at arbejde for sin fører.
 
Hun har en fantastisk god næse, både når det gælder sporarbejde
 
og når hun skal finde vildt.
 
Hun har fra starten vist en god og fast stand, og er altid villig og kontant i sin rejsning.
 
Og så har hun en ustyrlig lyst til at løbe efter harer!!!
 
Hun er venlig og mild overfor andre hunde, og overfor mennesker.
 
Dixies største bedrift er nok at hun overlevede en voldsom bilulykke i november 2010,
 
hvor hun blev kørt over af en bil.
 
Alle der så det troede Dixie var død på stedet, men Dixie løb fra ulykken
 
og var væk i 9 timer, før hun fandt hjem.
 
Hun havde knust alle ribben i den ene side, samt den ene lunge,
 
og hendes tilstand var meget kritisk.
 
Hun viste sig at have en liv svilje og styrke ud over det sædvanlige,
 
og kom sig hurtigere end dyrlægen havde troet det muligt.
 
Eneste synlige tegn på ulykken er i dag, at hun fik kørt noget af halen af,
 
 og hun vil derfor ikke kunne deltage i udstillinger mere.
 
 
Hendes bedste udstillingsresultat bliver derfor et very Good,
som hun fik kun 9 mdr. gammel.
 
 
 
Hun har et par rigtig gode prøveresultater:
 
1-
På retrieverklubbens schweissprøve d. 15/8 2010
 
fik Mosehøjs Bufri Dixie, reg.nr. DK0975/2009 1 præmie og blev prøvens bedste hund.
 
Dommerens kritik lød: Dixie gik perfekt fra start til slut, og får selvfølgelig første præmie.
 
Dixie opnåede 48 point ud af 50 mulige, og gik sporet på 11 min.
 
2-
På klubbens markprøve i linå d. 3 april 2011 opnåede Dixie 1 præmie
 
og vandt pokal som bedste unghund, – og hun fik harepokalen!
 
Dommeren skrev følgende:
 
1 slip: Dixie starter på vintersæd i modvind går i et stort anlagt søg, får sit terræn godt med,
 
går med stor energi i høj fart og stil og højt hoved, forfølger hare ud af terræn
men kommer hurtigt tilbage.
 
2 slip: på raps i modvind, går her igen i et stort anlagt søg, den opnår stand,
 
rejser godt på ordre parhøns, der er ro i skud,
 
men følger hønsene lidt på vej i flugten, kan kaldes til orden.

 

Mvh.

Rikke.